Se den nye palle

Det er nemt at handle hos Vinpalle

Vi har kun en palle vin til salg ad gangen. Vi finder den bedste vin til den skarpeste pris og sælger den online direkte fra pallen. Når pallen er tom, sætter vi en ny palle til salg. Så enkelt er det.

Brug for hjælp? Ring til os på 7199 1839

109 kr.
Vejl. udsalgspris
75 kr.
Tilbudspris
Pris pr. flaske (min. 6 stk.)
Kasser tilbage
Flaske Vin Flaske Vin

6-stjernet Garnacha fyldt med goodies!

91 point
90 point
  • Finansbureauet
  • Flaskehalsen.nu
  • Guía Peñín
  • Guia Repsol

Cutio 2014 Navascués Enología

Flaske Vin

"Forførende spansk vin med mørke bær i næsen med et hint af gran og lækker let støvet mund med kanel, kaffe og solbær holdt i blød og behagelig stil.” 6 stjerner, Finansbureauet

Lad den rubinrøde farve glitre i glasset alt imens den cremede duft af røde frugter og søde krydderier fanger din næse. Smagen følger trop med sin bløde og behagelige struktur. Oplev en god syre, frugt og lette noter fra ristningen af de franske egetræsfade til lagring.

Cutio er lavet på 100% Garnacha-druer i vinområdet Cariñena af vinhuset Navascués Enología. Vinhuset bygger på familiesammenhold, og drives af far og søn, Jesús og Jorge. Cutio kom til verden for første gang i 2001, hvor vinhuset satte sig for at producere vin, der var letdrikkelig og til en god pris – alt sammen uden at gå ned på kvalitet. Vinområdet, Cariñena, er igennem tiden blevet rost af både royale og kunstnere. Et eksempel er filosoffen Voltaire, som skrev i et brev til Cariñenas greve: ”Hvis denne vin er fra Deres ejendom, må den hellige jord være meget tæt på”. Vi kan kun give ham ret!

Lad derfor ikke etiketten narre, for vinen er: ”(…) super blød, og det modsvares af en rigtig flot krydret fylde." 5 stjerner, Flaskehalsen.nu. Match til: kødretter og tapas.

Køb 2 kasser og få dem leveret fragtfrit til døren.

6 stjerner fra Finansbureauet
"Forførende spansk vin med mørke bær i næsen med et hint af gran og lækker let støvet mund med kanel, kaffe og solbær holdt i blød og behaglig stil."

5 stjerner fra Flaskehalsen.nu
"Etiketten ligner lidt en firma-julegave fra et datingsite der finder det perfekte match mellem mand og hund. Men det skal man ikke lade sig afskrække af, for så risikerer man at gå glip af en virkelig flot spansk Garnacha. Denne vin fra Cariñena-området i spanske Aragon – geografisk placeret mellem Rioja og Catalonien – er nemlig eksponent for alt det bedste fra en spansk Garnacha. Den er super blød, og det modsvares af en rigtig flot krydret fylde."

91 point fra Guía Peñín
"Colour: bright cherry. Nose: ripe fruit, sweet spices and creamy oak. Palate: flavourful, fruity and round tannins."

90 point fra Guía Repsol
"Colour: burgundy red with garnet reflections. Nose: red fruit, roasted, toasted and mineral notes. Palate: balanced, expressive, tasty and fruity."


Om vinen

Vinen er lavet udelukkende på Garnacha druen og 50% procent af vinen er lagret 4 måneder på franske egetræsfade. Vinen har en flot rubin og purpurrød farve. Den er lækker og cremet duft med noter røde frugter og søde krydderier. s duft af toast. Vinen har en blød og behagelig struktur. Lækker syre og god frugt. Lette noter af toast fra egetræet, der ender ud i en sød eftersmag. Den passer perfekt til kødretter og tapas og bør serveres ved 16 °C. Bør nydes nu og frem til 2018.

  • Druer: 100 % Garnacha.
  • Vingård: Navascués Enologia
  • Område: Cariñena
  • Land: Spanien
  • Årgang: 2014
  • Alkohol: 14%
  • Drikkes bedst: Nu og frem til 2019

Om vingården
I vinområdet Cariñena ca. 2,5 timers kørsel nordøst for Madrid finder vi familieprojektet Navascués Enología. Et projekt, der blev indledt tilbage i år 2001, hvor far og søn (Jesús og Jorge) opkøbte nogle vinmarker med gamle vinstokke i området Valdejalón i Aragonien. Jesús Navascués er en af ”bedsteforældrene” for vindyrkning i Aragonien, hvor han siden starten af 1990’erne har stået i spidsen som vinmager på adskillige projekter i området. Et hverv som hans søn Jorge sidenhen også har påtaget sig.Sammen med Carlos Sanpedro fra vinhuset Bodegas Pujanza i Rioja, hvor familien Navascués havde varetaget vinproduktionen, opkøbte de i fællesskab 9 hektar vinmarker med vinstokke med en gennemsnitsalder på 55 år i området Valdejalón. Området ligger mellem de mere kendte vinområder Campo de Borja, Calatayud og Cariñena. Fra disse marker høstede man Garnacha, der senere hen blev til vinen Mancuso.Mancuso ligger dog i den forholdsvis dyre ende, når man taler om vin fra Aragonien. Far og søn besluttede derfor i 2010 at opkøbe nogle vinmarker i Cariñena for at skabe en ung letdrikkelig og billigere vin som ikke nødvendigvis er simpel og flad. I 2011 resulterede det i første årgang af vinen Cutio, der afspejler familien Navascués store viden og passion inden for vin.Cutio produceres på vinhuset Pago Aylés, hvor Jorge fungerer som ønolog. Dermed har far og søn ikke bundet en masse penge i dyrt udstyr, hvorfor de i stedet kan fokusere på at skabe nogle gode vine til en god pris. Det er vin, som man kan betale og nyde med stor velbehag.